Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger. Læs mere.
Acceptere du cookies?
Fysioterapi - Træningsvejledning (Gratis)
Skrevet af: Niels Erik d. 22.04.17

Du kan som medlem her inden sommeren kommer få gratis træningsvejledning ved vores fysioterapeut, Ole Therkildsen.  

Ole fortæller: "Her tager vi en ½ times god snak når det normale træningstilbud ikke umiddelbart kan igangsættes uden modifikationer (den gode eller forkerte smerte), typisk på grund af en sygdom på bevægeapparatet, eller en overstået eller forestående operation (f.eks. ryg, skulder eller knæproblemer), eller anden problematik, hvor f.eks. sundhedssystemet har været inde over. Her berøres det nuværende behandlingsinitiativ, eller det foreslåede ofte som lægekontakt.

" Ole fortsætter: "Det kan også være indiceret når medlemmet har brug for at få suppleret sit øvelsesprogram med ” hjemmeøvelser”. Jeg har også set på en del akut- skader, som er opstået i arbejds - eller sportsregi"

Og Ole afslutter: "For min del er det vigtigste, at medlemmet aktivt kan arbejde med sin problemstilling, og benytte de gode træningsfaciliteter. Ofte har jeg foreslået et øvelsesprogram med og uden træningsredskaber og medlemmet har så måneden efter skrevet sig på påny med henblik på en refleksion af de erfarede træningsresultater. Altså hjælp til selvhjælp." Du kan reservere tid i kalenderen når du logger ind.

Ole kommer i centret 29. april og 27. maj.

Alle nyheder