Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger. Læs mere.
Acceptere du cookies?
Hvad ved du om YOGA i Borup Fitness?
Skrevet af: Niels Erik d. 03.04.18

Paul Grilley er en af de mest anerkendte undervisere i vesten har gennem 35 år uddannet YOGA instruktører over hele kloden. Paul siger, at den største misforståelse om yoga er, at der findes en one-size-fits-all yoga praksis. Hverken fysisk, følelsesmæssigt, energetisk eller filosofisk findes der en yogaform, man kan kalde den objektivt bedste. Fælles for YOGA stilarterne er, at de søger at skabe en balance mellem krop, sind og sjæl. YOGA bliver ofte forbundet med de fysiske stillinger, men er i ligeså høj grad en spirituel praksis henimod et liv i mere balance. Nogle mennesker har meget gavn af meditation og åndedrætsøvelser, mens andre hælder til en overvejende fysisk og bevægelsesorienteret udfoldelse. 

I Borup Fitness tilbyder vi 2 stilarter: HATHA YOGA og YIN YOGA:
 

HATHA
Hatha yoga dækker over den fysiske yogapraksis, og langt de fleste yogaformer, der bliver undervist i vores del af verden, falder under den overordnede kategori "Hatha yoga". Hatha yoga bliver dog ofte brugt til at beskrive en simpel, basic yogapraksis, der indeholder klassiske yogastillinger, meditation og åndedrætsøvelser - oftest udført i et roligt tempo med pauser mellem stillingerne. Fokus i Hatha Yoga er typisk på at udføre de klassiske stillinger korrekt og efter kroppens kunnen. Ha betyder 'sol' på Sanskrit og tha betyder 'måne'. Sanskrit er det oldindiske sprog. Hatha repræsenterer dualiteterne i livet - yin og yang, maskulin og feminin, mørke og lys. Hatha Yoga forsøger at balancere disse modstående kræfter. 

Hatha har flere betydninger hvoraf én er kraftfuld. Denne type af yoga dyrkes traditionelt som renselse, og det er end af de mest almindelige typer praktiseret nu om dage. Hatha yoga dækker klassiske asana (stillinger) som holdes i længere tid og oftest med fokus på præcis kropsstilling. Hovedvægten er på styrke, fleksibilitet, balance, koncentration, og åndedrætskontrol ved at indbygge dybere vejrtrækning, opmærksom tilstedeværelse og selvobservation. Lærerens planlagte sekvens af yogastillinger kan følge et bestemt tema eller have fokus på bestemte virkninger på eleven.

Hatha yoga timen kan også indeholde sekvenser af "genopbyggende" stillinger: mere meditative stillinger ofte liggende eller støttet af yogaudstyr og som holdes i længere tid for optimalt udbytte. Genopbyggende stillinger er både behagelige og regenererende og kan hjælpe med at reducere stress og give en balance der er meget gavnlig i den travle hverdag og liv i det hele taget. Denne yogapraksis is mere stille og generat blidere, og er velegnet for såvel begyndere og viderekomne, da stillingerne giver hver elev mulighed for at erfare de mere subtile aspeketer og virkninger af yoga i en rolig atmosfære.

YIN YOGA
Yin yoga er en stille og populær meditativ yogaform udviklet af Paul Grilley, der især har fokus på mindfulness. Yin yoga kombinerer visdom fra Taoisme og kinesisk akupunktur med den indiske yogafilosofi. I Yin yoga arbejder man passivt med strække kroppens bindevæv, og det er et godt supplement til de fleste andre yogastilarter, hvor man arbejder med at styrke og strække musklerne. I Yin yoga holdes stillingerne i længere tid (fra 3 til 10 min), så der er tid til at give slip og lade tyngdekraften gøre sit arbejde.

Det er en beroligende træning, der lader kroppen komme ind i en dyb oplevelse af afslapning og ro. Med ro i krop og sind skaber du restitution, større bevægelsesfrihed og bedre koncentration. Du bliver guidet ind i stillingerne på gulvet med fokus på åndedrættet. Du får mulighed for at vende blikket indad for en stund, og vil opleve harmoni og frihed fra fysisk som psykisk stress.

Alle kan deltage uanset form, kondition og helbred. Alle vores YOGA hold er velbesøgte, så reservér din plads i holdkalenderen.

Alle nyheder