Bliv medlem
Det er nemt, at blive medlem af Borup Fitness.
Klik og opret et medlemskab. Betal kontingent med alle korttyper og bliv tilknyttet automatisk kortbetaling eller MobilePay fast betaling.
For at holde prisen nede kører vi en simpel prismodel og tilbyder ikke specielle rabatter.
- Du skal være minimum 15 år for at blive medlem.
- Opkrævningen er per halvår og perioden går fra 1/1 til 31/6 og fra 1/7 til 31/12.
- Oprettelse koster 200 kroner, der ikke refunderes ved udmeldelse.
- Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab.
§1. Medlemskab
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger mv. bedes du selv opdatere på din medlemsprofil. Medlemskabet er bindende indenfor den i kontrakten anførte periode. Borup Fitness kan bede om at se billedlegitimation, eller tage foto af dig som kun vil blive brugt til vores stamoplysninger om dig.
§2. Medlemskort
Medlemskortet/brikken medbringes og benyttes til at få adgang til hallen, centret, holdlokale samt omklædning. Medlemskortet er personlig, og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Bliver dit medlemskort/brik væk eller beskadiget meddeles dette til Borup Fitness, som udsteder et nyt.
§3. Betaling
Ved oprettelse af medlemskab betaler du forud for hele aftaleperioden. Ved oprettelse af et DIBS-medlemskab/automatisk kortbetaling tilmeldes aftalen automatisk kortbetaling, og du betaler for oprettelsesgebyr og for perioden fra oprettelsen til næste halvårlige betaling. Betalingen sker herefter automatisk halvårligt omkring 1.januar og 1. juli. Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten. Du giver ved sin underskrift på nærværende kontrakt samtykke til at Borup Fitness opbevarer stamoplysninger. Desuden giver du samtykke til, at der kan oprettes automatisk kortbetaling, dvs., at den halvårlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort.
§4. For sen betaling
Betales den løbende ydelse ikke til den aftalte tid, udsendes en betalingspåmindelse til dig.
§5. Varighed/Medlemskab
Ved oprettelse af et medlemskab i Borup Fitness kortbetaling er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne i henhold til §6. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte medlemskaber.
§6. Opsigelse
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab af Borup Fitness på vores hjemmeside. Dog får man jf. bestemmelserne i §5 ikke refunderet forudbetalt kontingent, som jf. aftalen er gældende for en periode på et halvt år.
§7. Ændringer i priser og medlemsvilkår
Borup Fitness forbeholder sig ret til prisændringer.
§8. Træning og ophold i centret
Borup Fitness er kun for medlemmer og alle, der skal ind i centeret skal registrere sit kort i adgangskontrollen ved indgangen til centeret. Børn ifølge med voksne må opholde sig roligt ved stolearealet. I centeret anvendes indendørs træningssko og træningstøj ved træning. Træningsudstyret tørres af efter brug og vægte og skiver lægges på plads efter brug. Vægte og vægtstænger må først slippes når de har kontakt med gulvet.
Henvisninger fra instruktører og bestyrelsen skal altid følges. Støjende, provokerende eller stødende adfærd over for andre tolereres ikke. Der er videoovervågning i træningslokalerne.
§9. Misligholdelse af kontrakt
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber mm., herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet/instruktørene. Mangel på dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller Borup Fitness’s ansatte/frivillige medarbejdere, kan Borup Fitness uden varsel bortvise medlemmet, jf. vores vedtægter. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene, såsom f.eks. doping eller udlån af medlemskort.
§10. Ændringer i hold m.v.
Borup Fitness forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktører og udbud af hold.
§11. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Borup Fitness. Borup Fitness tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.
§12. Værdigenstande
Borup Fitness bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri fra skabe.
§13. Personoplysninger/Informationer/Nyheder
Ved indmeldelsen giver du lov til at Borup Fitness må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Du kan opdatere dine personoplysninger og din kontakt med Borup Fitness under ’profil’ i Sportsolution.
§14. Afbud til holdtræning
Har du brug for at melde afbud til et hold skal det ske efter de på holdet fastsatte afbudsfrister. Husk også at slette dig fra evt. venteliste indenfor samme frister, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Afmelding til holdtræning kan ske på via bookingsystemet på hjemmesiden eller via appen. Instruktøren registrerer fremmødte på holdet.
§19. Anti Doping Danmark
Alle former for doping er forbudt og medfører bortvisning. Anti Doping Danmark foretager uventede kontrolbesøg i foreningen.
Du kan oprette et medlemskab online eller ved henvendelse i centret.
Efter du har købt et medlemskab via webshoppen, modtager du en e-mail med en kode og password samt adgang til at finde en ledig tid hos en instruktør via instruktørkalenderen til vores obligatoriske INTRO-time. Når du møder op til introtime vil du modtage dit medlemskort/brik. Hvis der er ingen ledige introtimer bedes du holde øje med kalenderen eller skrive til skrivtil@borupfitness.dk hvor vi kan hjælpe dig med at komme i gang.
Vi har ikke mulighed for at tilbyde prøvetime. Men, kom da glad forbi, tal med os og se faciliteterne. (man-tors. kl. 19-20)
For at ændre dine betalingsoplysninger, skal du logge ind på medlemsportalen og opdatere dine kortoplysninger.
I Borup Fitness har vi åbent kl. 04-23. Alle instruktører arbejder frivilligt og deraf er der tidspunkter hvor centret er ubemandet. Du har altid adgang til centret ved at bruge dit medlemskort. Udenfor åbning er centret aflåst med video overvågning og tyverialarm.
Bindingsperioden er 1/2 år gældende fra d. 1/1 til 1/7 og fra 1/7 til 1/1. Der betales forud for 1/2 år ad gangen. Der refunderes ikke indbetaling ved udmelding midt i en periode.
Af hensyn til vores administrationsomkostninger tilbyder vi ikke andre kontingentformer som klippekort og lign. Vi kan heller tilbyde at ikke sætte dit kontingent i bero eller på pause uanfægtet årsag.
Prisen er:
- 15-66 år: 675 kr per halvår
- 67+ år: 525 kr per halvår
Prisen inkluderer InBody måling, fitnesstræning, al holdtræning, kaffe, sauna og instruktørtimer.
Centeret har åbent fra kl 04:00 til 23:00 hele året.
Vær opmærksom på, at medlemskabet starter ved betaling og ikke først ved f.eks. introtime eller første brug af medlemsbrik.
Alm. Medlem
- Halvårligt
- Minimum 15 år
- + Kr. 200,- i indmeldelsesgebyr
Senior Medlem
- Halvårligt
- Minimum 67 år
- + Kr. 200,- i indmeldelsesgebyr